Skip to main content
  1. januar 2022

Bestyrelsesmøde:

  1. januar 2022 kl 14-16 hos Hans i Farum

Referat

  1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt

 

  1. Oversigt over arbejdspunkter
  • Medlemsliste/mailliste/brevpost v. Ch

På nær en grundejer/et medlem er alle på mailkorrespondancelisten

  • Kontakt til områdets ejendomsmæglere v. Ch

Alle ejendomsmæglere i området er informeret om formandsskifte og dermed ny kontaktperson.

  • Intern kommunikation i foreningen v. Alle

Forbliver som nuværende, hvor referater fra bestyrelsesmøder, anden orientering og indkaldelse til generalforsamling udsendes af formanden. Generalforsamlingen i august vedtog, at der skulle arbejdes videre med en intern løsning for digital kommunikation. Dette sætter vi på hold pga den store udgift, det vil på føre foreningen.

  • Nabohjælp v. Kurt og Ch

Kurt bestiller 6 skilte, samt køber trykimprægnerede stolper. Sættes som udgangspunkt bag skilte med vejnavne. Engholmsvej ved Albrecht Jensensvej, Engholmsvej ved bom, Sidevej Albrecht Jensensvej, Finsensvej ved Albrecht Jensensvej, Rosenbergvej hvor Lisevang 73 begynder.

  • Affaldsordning v. Hans og Ch

Efter mødet med Halsnæs Forsyning sendte bestyrelsen referat ud til medlemmerne. Vi inviterer en repræsentant for Forsyningen til at deltage på den kommende generalforsamling i juni måned, så alle tvivlsspørgsmål kan blive adresseret.

Generalforsamlingen i august bad bestyrelsen undersøge muligheden for en fælles opsamlingsplads for hele foreningen. Dette vil være behæftet med store omkostninger til anlæg og vedligehold. Vi går derfor ikke videre hermed.

Skraldespandene skal stå inde på grunden, vejledning er nøje beskrevet her

https://hnf.dk/affald/privat/ny-affaldsordning-halsnaes-2022

  • Hjertestarter v. Aase

Tilbud om hjertestarter incl. service lægges frem på den kommende generalforsamling. Forslag til ophængning fra grundejerne imødeses meget gerne.

  • Trafik ved ”bommen” v. Ch

Kortstyrelsen bliver via kommunens vejingeniør underrettet om, at Engholmsvej er spærret efter nr 17 og 34. Dette vil blive implementeret i fb m opdateringer af de forskellige tilgængelige GPSsystemer. Bestyrelsen arbejder med at supplere skiltet med nabohjælp v Engholmsvej/Albrecht Jensensvej med skilt om dette. Tekst under udfærdigelse.

  • Grenafhentning – hvordan er det gået v. Morten

Alt OK ifølge vognmand, Søren. 9 læs og 16 tons 17/18-11.

Vi ligger på snit i forhold vores budget.

 

  • Rabatter – tilfredshed efter tdc’s opretning v. Hans

Rabatter er genoprettet, men bliver jævnligt kørt over af lastbiler, hvilket ikke er tilfredsstillende. Bestyrelsen har p.t. ingen løsning på denne udfordring

 

  • Kantskæring – plan v. Morten

Kantskæring til foråret (2022) – det koster 15kr. pr. løbende vejmeter for i alt ca 1.400 vejmeter, bliver dermed en stor udgift for foreningen da det skal gøres hvert 2. år for at have en effekt. Bestyrelsen går ikke videre med denne løsning på vedligehold af rabatterne. Bestyrelsen henstiller derfor til, at ALLE grundejere selv ordner deres rabatter incl. fjernelse af blade og andet løvnedfald.  

 

  • Renovering af Albrecht Jensensvej – svar fra kommunen v. Ch

Ligger p.t. fortsat hos kommunen!!

 

  • Omkobling af vandledning i Asserbo By Vandværk i december – gener? v. Ch

Det betød i en kortere periode okker i vandet, men var på ingen måde sundhedsfarligt.

 

  • Foreningens jubilæum 2023

50-års jubilæum. Allerede nu inviterer vi medlemmerne til at fremkomme med forslag. Tages også op på den kommende generalforsamling. Hvis ingen forslag fra medlemmerne forbeholder bestyrelsen sig ret til at beslutte, hvilken form jubilæet skal fejres på.

 

  • Generalforsamling 2022

Afholdes i juni måned ifølge vedtægterne, endelig dato og sted meldes ud senere.

 

  1. Eventuelt

Regnskab for 2021 gennemgået og godkendt af bestyrelsen.

Vi er usikre på om det er meldt klart ud, hvem der sidder i Bestyrelsen:

Charlotte Woodall: Engholmsvej 28 – formand

Morten Petersen: Rosenbergvej 28 – kasserer og næstformand

Kurt Elmegaard: Rosenbergvej 37 – sekretær

Aase Hill-Madsen: Rosenbergvej 31

Hans Peter Jørgensen: Rosenbergvej 20

 

  1. Næste bestyrelsesmøde

Søndag den 27. marts kl. 14-16 hos Kurt på Rosenbergvej 37.

Liseleje, den 30. januar 2022

Referent, Kurt Elmegaard

På bestyrelsens vegne

Charlotte Woodall/formand

Vi gør opmærksom på at dette referat ikke må deles udenfor medlemskredsen.