I 1973 gik det stadig stærkt i Danmark. Vi var ude af 60érne, hvor folket i stor stil havde anskaffet sig biler og parcelhuse. I 1970 fik vi en ugentlig fridag mere, lørdagen og dermed skabte man begrebet weekend. Bilen skulle jo også bruges til noget, der var sjovere end køre til og fra arbejde. I de år voksede mængden af sommerhuse og sommerhusområder med voldsom hast. En af de udstykninger var Lisevang.
Grundejerforeningen Lisevang 73, blev stiftet den 26. august 1973 med Henry Eilving som formand.
Denne første bestyrelse havde som den største opgave at indføre fælles regler.
Men nogle af beslutninger må have koste blod sved og tårer. Der blev indført regler om beplantning af fyrretræer rundt om hver grund. Regler for rabatternes bredde og regler om slåning af græs. Mange små og store problemer har skiftende bestyrelser drøftet i timevis, bagefter har vi andre skulle debattere beslutningerne på de årlige generalforsamlinger. Til tider har det været blodigt, skiftende bestyrelser og især formænd har været udsat for kritik af mere eller mindre saglig art.
Der har i tidens løb være ti forskellige formænd. Den tiende og nuværende formand er Charlotte Woodall.